https://www.youtube.com/watch?v=4BfKFCOCJe8

Nysgerrighed

Et perspektiv, som kan ændre dit liv

Vi kender alle til følelsen af indre uro, kaos, nedtrykthed, stress eller andre “tunge” følelsesmæssige tilstande, som kan være svære at håndtere.

Det kan virke altoverskyggende, når uroen indeni buldrer fordi nogen eller noget udenfor dig, måske har sat gang i noget indeni dig, som tricker dit system til “kamp tilstand” hvilket resulterer i, at følelserne måske løber af med dig og skaber uhensigtsmæssige smerter enten via kroppen eller via situationer som du skaber i “følelsernes vold”, som efterlader smerte i dit system.

Det kan også være, du er typen, som holder følelserne tæt til kroppen og somme tider føler, at din kop er fyldt op og er ved at flyde over, men at du ikke aner, hvad du skal stille op med alle de indtryk, energier, stemninger og følelser, du har suget til dig fra dine omgivelser.

Vælg en ny tilgang til den indre uro, som kan ændre dit liv!

Det er store ord, at en anden tilgang til dine følelser og indre tilstande vil ændre dit liv – men det er sandheden! En af dine superkræfter som menneske, er nemlig din bevidsthed, som du kan bruge til at træde ud af dine følelser og tanker og vælge et nyt perspektiv, en anden tilgang.

For at komme tilbage på sporet, må du træde ud af dine følelser og tanker!

Så hvordan træder man ud af sine følelser og tanker?

Det gør man ved, at genfinde sin nysgerrighed – er den svær at grave frem, kan du tænke tilbage til din barndom, hvor nysgerrigheden var en helt naturlig tilgang til livet.

Du kan se det, som et par briller, et par “nysgerrigheds-briller” du tager på og ser dine tanker og følelser gennem.

Så næste gang du mærker at tankemylderet og følelserne tager over, så prøv at møde det med nysgerrigheds-brillerne på. Forestil dig, at du træder ud af tankerne – stiller dig som tilskuer til hele situationen indeni med dine nysgerrigheds-briller og ser ikke-dømmende gennem dem, på det der foregår indeni, blot observér det hele.

“Husk, at du ikke ER dine tanker og følelser - du HAR tanker og følelser!”

Når du er trådt ud af tankerne og følelserne, kan du med fordel stille dig selv nogle spørgsmål:

Hvad mon har tricket mit system i den her situation?

Hvorfor farer jeg mon sådan op, når han siger ….?

Hvorfor føler jeg mig ramt, når nogen snakker om…?

Det var da pudsigt, nu har jeg igen gentaget mit gamle mønster – hvorfor mon det?

Gad vide, hvorfor jeg bliver ved med at havne i den her situation – hvad kan jeg mon gøre anderledes?

Nysgerrighed kombineret med en kærlig, ikke-dømmende tilgang til omverdenen, dig selv og dine tanker og følelser, ja, livet generelt – må siges at være den direkte vej til indre ro og følelsen af at du igen kan finde vej og navigere i dine følelser og tanker. På den måde kan du mærke, hvad der igen vil skabe balance i dit system og kan derved gribe situationen og følelserne an på en helt anden måde..

Det vil give dig følelsen af at du igen sætter dig på førersædet i dig eget liv og det er livsmestring i høj grad, idet du genfinder kontakten til dig selv og din intuition, dit bedste indre kompas, så du igen kan navigere i dit liv og være den, du ønsker at være.

Skriv en kommentar