Warning: Creating default object from empty value in /var/www/ditindrekompas.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Lidt om at lette hjertet, mest om at anskue følelser på en ny måde – Dit Indre Kompas

Nu skriver jeg for at lette dig, kære hjerte, som har så uendelig meget kærlighed, lys, mod og rummelighed – alt det som jeg så ofte leder efter, udenfor mig selv. Du sender mig en masse budskaber via mine følelser og det er ikke altid jeg formår at handle på dem, men længe har jeg mærket en længsel mod det at skrive og bruge min kreativitet med ord ud igennem mine fingre og du har længe visket mig i øret, at jeg skulle lave denne blog og skabe et frirum. Frygten for at stå frem har holdt mig tilbage, kritikeren indeni har slået det ned – men aldrig har du, min kære intuition, taget fejl og derfor vidste jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg tog mod til mig og sprang ud i at lave denne blog.

Jeg er kommet i tanke om, at jeg jo, siden jeg har kunnet stave, har været en lille forfatter! Side op og side ned blev skrevet i barndommen, med fantastiske eventyr som udfoldede sig i mit magiske indre univers – hvor ren kærlighed til det at skrive samt kærligheden til livet i sig selv, skabte den ene unikke historie efter den anden. Kreativiteten og lysten til at fortælle nogle af alle eventyrerne fra mit inderste, bar mig og gav mig en vidunderlig følelse af lethed.

Hvem husker ikke følelsen af, at lege sig gennem livet?
At tage tingene som de kommer, at tro på det bedste i alt og alle?

Dengang fordomme og ”dømmesyge” var et fjernt land i Østen.

Maria Noell

Som jeg voksede op forduftede den legende fantasi og eventyrene blev ligeså stille skiftet ud med ”den barske virkelighed” som jeg følte det. Den ene begrænsende overbevisning efter den anden blev fyldt på fra mine omgivelser og min opfattelse af livet var efterhånden ændret til alt andet end fantastifyldt, legende og let.  Et par af eksemplerne på de overbevisninger, som ofte slukkede lyset i mine øjne og til sidst i mit indre univers, kunne være ”Man kan ikke få det hele” og ”Det kan man ikke bare gøre – man må yde før man kan nyde”.  Lidt efter lidt blev den legende lette tilgang til livet, dermed skiftet ud med en (ubevidst) betonklods om benet, en frygt for ikke at slå til og en manglende tillid til egne evner samt en kæmpe utryghed omkring mit eget, ellers helt perfekte, følelsesregister. I mange år levede jeg som pleaser og “den gode pige” i frygt for at blive ”ramt af skud” i mit allerede hullede selvværd.

I al min iver for at være “den gode pige” og samtidig være som de andre og passe ind i mængden, lukkede jeg ned for store dele af mig selv, glemte mine egne behov og grænser og derigennem tabte jeg ligeså stille forbindelsen til min kerne, mine værdier og min essens. Det medførte et utal af dage og endda år i følelsen af forkerthed, modstand og sorg. Sorg over ikke at kunne finde sig tilpas i livet, med de rammer som ”man” tilsyneladende skulle kunne ”affinde” sig med. Jeg var nemlig ikke interesseret i at ”affinde” mig i mit liv, for noget indeni mig vidste, at jeg var skabt til noget meget større og meget mere meningsfyldt, glædesfyldt og enestående, end det liv som de fleste i mine omgivelser levede.  I mine tidlige teenageår mærkede jeg for alvor mit intense og kontrastfyldte følelsesliv, som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med.

Det var på ingen måde noget som mine omgivelser kendte til, hvilket skabte en altoverskyggende modstand mod mine følelser, som jo i sidste ende bundede i frygt.  Frygten for at være anderledes, for ikke at være god nok, for at blive afvist fra flokken og føle mig som en fiasko.

Mine overvældende, intense og til tider kontrastfyldte følelser har udfordret mig til at anskue livet anderledes og i dag kan jeg se, hvor mange gaver netop den udfordring har givet mig. For lige netop den modstand og de udfordringer, har givet mig al den læring, som JEG havde brug for, for ligeså stille at finde tilbage til min kerne og forstå, at jeg var og er fuldstændig perfekt, med alt hvad jeg indeholder.

Jeg vokser fortsat med opgaven og mærker hvordan jeg hele tiden kommer bedre og bedre på plads i mig selv og udvikler min rummelighed til at omfavne alle sider af mig selv, uanset om jeg er begejstret for det som dukker op indeni, eller ej.

Gennem min selvudviklingsrejse har jeg formået at ændre måden hvorpå jeg møder mig selv og mit indre landskab. Jeg forsøger efter bedste evne, at vælge en kærlig, accepterende og rummelig indgangsvinkel til alt det jeg tidligere fordømte og lukkede ned for. På den måde, bliver jeg bedre og  bedre til favne alt det jeg er og dermed får jeg ligeså stille lappet de gamle store huller i mit selvværd.

Min nye indgangsvinkel gør, at jeg kan se gaven i alle sider af mig selv og dermed tillade alle mine følelser - for jeg ved gaven er der, nemlig i form af et tegn til mig om, at jeg enten er på rette eller forkert kurs, om jeg er i modstand eller i flow.

Maria Noell

Dermed er mine følelser det perfekte kompas på min rejse her i livet – deraf også navnet til denne blog, da jeg, om nogen, har erfaring i forhold til intense følelser og netop det at vende det til en styrke, er noget jeg nu brænder for at lære fra mig. Jeg er blevet langt mere opmærksom på, at bruge mit kompas rigtigt og have tillid til, at det ALTID virker og at det, som det viser mig – ALTID skal rummes og anerkendes, uanset hvad jeg synes om det der dukker op. Derved bliver jeg hele tiden en mere og mere hel og rummelig udgave af mig selv. Og netop rummeligheden er mit bedste redskab, til at imødekomme det budskab, følelserne som ofte indeholder.

Budskabet fra min vrede, kan fx være ”Stoooop – det her er mere end hvad jeg kan kapere” Dermed er det et signal til mig om, at sige fra og/eller sætte en grænse, hvilket er et virkelig essentielt og vigtigt budskab idet jeg sjældent får sat de nødvendige grænser i mine relationer.

Vælger jeg at afvise vreden, går jeg glip af budskabet og hvad endnu værre er, så sætter den uforløste følelse sig i kroppen og blokerer hele mit system, på den ene eller den anden måde fx via sygdom, hovedpine, anspændthed – netop som endnu et signal om, at der var et vigtigt budskab her, som jeg nu har afvist at tage imod.

Budskabet fra min følelse af afmægtighed kunne være ”Hey du, du er på vej over i andres energi og på vej væk fra din indre styrke og power, kom hjem i dig selv, for indeni dig, er det eneste rigtige sted at finde den power du mangler”

De lette, skønne følelser har også et budskab – som ofte er let for os alle at tage imod nemlig:

Det her er godt for dig, du er på rette vej, gør/vær mere af det

Maria Noell

Det virker fristende kun at omfavne de lette følelser hvis budskaber ofte er ligetil, lette og skønne – men den strategi har jeg forsøgt mig med og den kan jeg på ingen måde anbefale dig, hvis du, som jeg, ønsker et liv i integritet med din sandhed! For vi rummer alle DET HELE indeni og vi må være villige til, at rumme og møde mørket, hvis vi ønsker at kunne stille os ind i vores lys og stråle som de hele mennesker vi er skabt til at være.

Den læring, der ligger i at omfavne og imødekomme budskaberne fra de sværere, mørke følelser er fuldstændig uundværlig og uendelig værdifuld for din videre rejse i livet.

Så lad mørket komme an, og hav en intention om, at møde dig selv med rummelighed, venlighed og accept –  vid at du er præcis som du skal være og se stjernerne lyse op for dig, når du tør at omfavne alt det du er!

One Comment

  • Helle Bering siger:

    Tillykke med din blog og nye titel som “blogger” – Du er sej Maria og jeg vil glæde mig til at følge dig.

Skriv en kommentar