Warning: Creating default object from empty value in /var/www/ditindrekompas.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Om at opdage og udvide land – Dit Indre Kompas

Imit liv som sensitiv er der ofte fuld gas på følelserne og efterhånden som jeg lærer at gebærde mig i min måde at være med HELE mig på, kan jeg se det som en fordel. For nok er det hårdt, at være i når de knap så delikate følelser og stemninger raser indeni, men ligeså intens og dyb ulykkeligheden, sorgen, frygten, stressen, uroen, vreden, frustrationen, skuffelsen og irritationen er, ligeså intens og helt fantastisk er glæden, taknemmeligheden, lykkefølelsen, kærligheden, grinet, letheden, skønheden, rummeligheden, roen og den dynamik er ubeskriveligt givende, når bare jeg har modet til at åbne for begge dele.

Det mod er jeg først nu, her i mine midt 20’ere, ved at finde frem for jeg har for alvor indset, at jeg ikke kan nøjes med kun at acceptere og være i dele af mig. Eller det vil sige, det kan jeg godt nøjes med – men det betyder, at jeg kapper toppen af glæden og alt det fantastiske ved livet, for stjernerne kan kun lyse i mørket og hvis vi nægter mørket, vil vi aldrig kunne se al lyset og forevige den visdom, som mørket ofte bringer med ind i lyset.

En opvækst hvor læringen var, at det var hvad jeg præsterede og ikke hvem jeg var som person, sidder dybt i mine celler og den er jeg nu ved at aflære.

Maria Noell

Og det gør jeg ved at øve mig i at VÆRE hel og fuldendt med ALT hvad det indebærer, hvilket straks er en større udfordring for mig. Det kan beskrives som et ukendt land, jeg lige har opdaget. Et land med autencitet og grænser fremfor pleaseri og udkørthed. Et land som hele tiden udvides i form af måder, hvorpå jeg kan stå ved den jeg er og vide helt ind i mine celler, at det jeg er, er fuldstændig perfekt. Et land, som lå på den anden side af de meterhøje murstensmure, som før markerede grænsen af det land jeg kunne begive mig rundt i. Indskrænket og adskilt fra helheden, idet jeg ikke gav plads til hele mig. Men også et land, som har dannet perfekt grundlag for den JEG ER i dag – med de udfordringer, og dermed den læring, det har givet at leve med de tunge, indskrænkende mure indeni som afgjorde hvilke dele af mig der var værd at elske og fremhæve og hvilke der skulle gemmes bag murerne.

Jeg har altid haft en helt fantastisk evne til at fornemme andre og tilpasse mig . I barndommen fik jeg en fornemmelse for, at der var disse dele af mig, som skulle gemmes væk. Langt væk, så ingen så den side og de følelser det indebar – for til gengæld at booste de tilladte sider af mig, nemlig at være den pæne, flittige pige, som blender ind i mængden og som selvfølgelig altid drager omsorg for alle andre end hende selv.  Som aldrig bliver vred, sur, skuffet, angst, bitter, irriteret, frustreret, depressiv – nej, nej, NEJ – det passer slet ikke ind, livet er lettere uden – så gem det endelig væk, luk ned for det – det er der ingen der gider hverken se eller høre på!

Derfor har jeg længe levet halvt på den følelsesmæssige front og kun anerkendt de dele af mig som var accepteret udadtil og dermed er mange af mere intense og dybe følelser blevet skubbet godt ned ad i mit system. Og netop det at sluge følelser og nægte dem, er som at presse en badebold ned under vand – på et tidspunkt vil den springe op fra dybet og nu med endnu større kraft og intensitet.

Maria Korsvang

Og da de først kom op… Halleluja for en nedtur… For mens de havde lagt i dybet, var de jo kun blevet endnu større, fordi de dele af mig var så underkendt.

Men det var netop disse store, intense følelser som fik mig til at indse, hvor meget jeg har underkendt store dele af det som OGSÅ er mig. Alle kontrasterne, alle modsætningerne til de dele af mig, som jeg fryder mig over at indeholde – har jeg afvist i stor stil. Min krop har mange gange råbt og skreget af mig i form af smerter og andre signaler på de blokeringer det skabte i min vidunderlige følgesvend af en krop. Men den jeg var der, havde ikke visheden til at gribe livet anderledes an. Jeg gjorde jo, som jeg fik besked på og levede som folk omkring mig gjorde – og de så da ud til at have det fint!

Af mangel på vished om hvad mine følelser fortalte mig og hvad min krop forsøgte at fortælle mig, flygtede jeg indeni. Flygtede fra de dele af mig selv, jeg ikke magtede og flere badebolde blev presset ned – indtil jeg indså hvor uendelig håbløs det var at anvende den strategi. Men sandheden er, at jeg ikke har haft visheden om, hvor meget det ville give mig, at favne den del af mig.  Jeg har ikke haft modet og værktøjerne til at gribe det an på en kærlig og healende måde.

Men netop de værktøjer og måden at favne HELE mig har rejsen igennem det her liv givet mig, og hvad det angår – så er rejsen kun lige begyndt. Og netop intentionen om, at møde HELE mig med åbenhed og kærlighed – med henblik på at heale og genforene – kan jeg gå ind i følelserne, samt evt. yngre udgaver af mig og favne det hele – med intentionen om at skabe et indre, trygt rum så jeg kan tage budskabet med fra den del af mig og forene mig med den visdom der ligger til mig, så jeg kan rejse videre på livets vej, i en endnu mere forenet udgave, på udflugt i et, efterhånden grænseløst land, hvor tunge murer fortsat falder og udvider mit perspektiv, forener, foreviger i kærligheden til den jeg er og det liv jeg er så heldig at have fået.

Rummelighed.
At skabe rum.
Et rum for hver en følelse, hver en tilstand, hvert et nu.
Et rum med plads til at være.
Plads til folde sig ud.
Plads til at transformere.
Plads til kærligheden.
Et rum, som rummer.
Rummer det svære.
Rummer det lette.
Kærlighed rummer.
Rummer kontrasterne og modsætningerne.
Rummer det hele.
Helhed.
Rummelighed er helhed og helheden skabes i kærlighed.

Skriv en kommentar